Brandsprøjtehuset
Det gamle brandsprøjtehus fra 1870’erne, står som et fint minde om tidligere tider på Ryegaard Gods.
Bygningen er i nygotisk stil og nænsomt restaureret med respekt for historien og detaljerne. Brandsprøjtehuset, som i sin tid blev brugt til godsets hestetrukne brandsprøjte, er beliggende i den smukke herregårdspark, blot få hundrede meter fra Kørestalden
I dag benyttes Brandsprøjtehuset til både private fester og firmaarrangementer i alle afskygninger.
Med både pille ovn og brændeovn, er der også mulighed for at afholde arrangementer i de kolde måneder eller blot sikre at der er skruet helt op for hyggen når jeres gæster ankommer. Der er desuden projektor til rådighed og den smukke hvidkalkede væg benyttes som lærred.
Kapacitet siddende
45 pers.
Kapacitet stående
60 pers.
P-pladser
500
Toiletter
1
Toiletvogne kan lejes
1
Lokaleleje inkl. moms
6.800 kr.
Eller kontakt Alice Holm for mere information:
E-mail: kontakt@ryegaard.dk
Telefonnummer: +45 4058 4710 (hverdage mellem kl. 17 og 18)
En historisk bygning med plads til fest og fejringer
Livets store fester fortjener unikke rammer – det kan vi garantere I får med det historiske brandsprøjtehus som udgangspunkt. Bygningen er opført i 1870’erne og er nænsomt restaureret for at imødekomme moderne behov, men historiens vingesus mærker man stadig når man træder ind gennem de smukke gamle døre.
Brandsprøjtehuset ligger smukt omgivet af godsets gamle park, som følger med i lejeprisen for mindre arrangementer. I parken, der normalt er lukket for offentligheden, kan man for eksempel gå ture, spille bold eller køre i hestevogn. Man er også velkommen til at opstille telte og campingvogne til overnatning i lejeperioden uden ekstra beregning.

Den gamle kørestald, som ligger få hundrede meter væk, kan også lejes med, hvis man ønsker ekstra plads og endnu flere muligheder. Man kan for eksempel holde reception i Kørestalden og spise middag i Brandsprøjtehuset.
Brandsprøjtehuset har plads til 45 spisende gæster. Der er ingen toiletfaciliteter i selve bygningen – men toilet forefindes i Kørestalden, blot et minuts gang fra Brandsprøjtehuset.
Køkkenfaciliteter, service og borde og stole indgår i lejen.
Ønsker man inspiration i forhold til udflugter, catering og aktiviteter, står vi klar til at hjælpe jer. Vi har mange års erfaring i at planlægge og eksekvere arrangementer, og vi glæder os til at byde jer varmt velkommen på Ryegaard og Trudsholm Godser!