Ryegaard Dyrehave er navnet på den skov, som nogle kalder ”Rye Skov”. Skoven er beliggende mellem Ryegaard Park, Ejby og Langtvedkrydset.
Ryegaard Dyrehave er et yndet udflugtsmål, både for indbyggere i Bramsnæs Kommune og fra de omkringliggende købstæder. Det er især den indhegnede del af Dyrehaven, som giver nogle helt unikke oplevelser af kuperet landskab med udsigt over fjorden og af den oprindelige drifsform – overdrevet.

Dyrehaven har sandsynligvis ”altid” været brugt som græsning for husdyr. Først som overdrev, hvor køer og svin gik på olden, senere blev Dyrehaven indhegnet for at have en dyrehave med dådyr af hensyn til både kødforsyning og jagt. Omkring år 1900 ophørte dette, og dyrehaven har siden været afgræsset med får en overgang og i de sidste mange år med køer. Den uafbrudte græsning har været med til at sikre det unikke plantesamfund vi ser i dag. Vegetationen er således præget af særlige overdrevsplantearter, og enligtstående træer, som kun har kunnet komme op i ly af bl.a. de tjørnebuske, som de græssende dyr har efterladt.

Det kuperede overdrevslandskab er dannet i istiden og er en landskabstype, som kaldes randmoræne. Vegetationen på det afgræssede overdrev er meget rig på sjældne plantearter, bl.a. på grund af at arealet aldrig har været opdyrket, og at der ikke har været tilført meget gødning. I dag er der indgået en aftale med Roskilde Amt om bl.a. naturpleje, og der hverken gødes eller anvendes sprøjtemidler i Dyrehaven. Den frivillige landskabsfredning beskytter en del af dyrehaven særligt, men også udenfor dette areal tages store hensyn til de rekreeative værdier frem for de produktionsmæssige. Således fældes der ikke levende træer og der efterlades altid en del af de døde træer til natutrligt henfald til glæde for bl.a. insekter og svampe. En del af Dyrehaven er kaldet Troldeskoven. Som følge af orkanen i december 1999, faldt en del af de gamle bøgetræer. For at sikre den naturlige opvækst af bøgetræer, er en del af Troldeskoven indhegnet for ikke at de græssende køer skal æde de små bøgetræer. Man må gerne færdes inde i den indhegning, såfremt man anvender de opstillede stender. Det er planen, at hegnet fjernes om 4-5 år, når de små bøge har nået en vis størrelse.

I Dyrehaven findes bl.a. Kirkemosen, som er en fredet højmose, med en helt speciel næringsfattig jordbund. Dette giver grobund for en del sjældne plantarter. Det er dog ikke alle, der respekterer færdelsforbuddet i mosen, hvilket (udover at udgøre en fare for at synke i mosen) er imod både den frivillige landskabsfredning og naturbeskyttelsloven. Det er trist, at visse skovgæster og plantesamlere driver rov på den meget sårbare lokalitet, som naturen har været tusindvis af år om at opbygge. I Kirkemosen udføres naturpleje i samarbejde med Roskilde Amt, hvor der bl.a. fjernes træopvækst i mosen, som er med til at true mosens unikke særpræg.

Skoven er åben for almindelig færdsel til fods på veje og stier i dagtimerne (og på cykel på de befæstede stier). Desuden er den indhegnede del af Dyrehaven åben for færdsel som følge af den frivillige landskabsfredning fra 1958. (Der var dog også før 1958 åbent for færdsel).

Dyrehaven anvendes til oplevelser både for den almindelige skovgæst, og desuden til arrangementer, som kræver særlig tilladelse. Her kan som eksempler nævnes, at
to børnehaver har deres daglige gang i skoven,
Bramsnæsvigskolen har mange aktiviteter,
der er en del firmaerarrangemanter med teambuilding, træklatring, brobygning og meget andet
der har været en del filmoptagelser (se mere om filmene her).