Nogle betragtninger, historier og kendsgerninger omkring Ryegaard
 
Ryegaards historie fra år 1533 til 1762
Efter biskop Skades død i 1533 er ejerforholdene på Ryegaard skiftende og ret indviklede. Erik Banner blev ejer, men dog kun af en del af ejendommen, da der var andre arvinger, der skulle tilgodeses i slægterne Krabbe og Rosenkrantz. Dette kan måske være grundet til navnet "Krabbeslund", der ligger i bunden af udsigten "Dejligheden". (Hvis man holder på Elverdamsvej på det sted, hvor man både kan se Bramsnæs Bugt og Bramsnæs Vig, så er "Dejligheden" den udsigt man har over landskabet med "Krabbeslund" i bunden og halvøen "Bramsnæs").

Gården brænder.
Efter Erik Banners død i 1554, overtog hans søn Frantz Banner gården. Den gamle gård, der lå vest for Rye Kirke, brændte ca. 1569. Det menes, at Frantz Banner 1575 påbegyndte opførelsen af de to bindingsværks hovedbygninger og avlsgården. Placeringen var ca., hvor de nuværende beboelses- og avlsbygninger ligger. Dog nord for Munkholmvej.

Herefter følger en kort tid, hvor Kronen står som ejer af Ryegaard. Fra Kronen overdrages den til Frantz Banners svoger, Peder Oxe, på hans søsters vegne, og således blev Jomfru Johanne Oxe ejer. Hun færdiggør de bygningsværker, som Frantz Banner påbegyndte.

Efter Johanne Oxes død er ejerforholdene igen ret indviklede, men man ved at Eiler Gyldenstjerne 1622 sælger Ryegaard til svogeren Axel Urne, der overtager hans gæld, som med et par tusinde speciedaler oversteg købesummen på gården, der opgøres til 16.630 rigsdaler in specie.

En holden mand.
Axel Urne dør 1626 og hans enke Birgitte, født Gyldenstjerne, søster til Eiler Gyldenstjerne, ejede Ryegaard til 1640.

Dette år solgte hun til Niels Trolle. Birgitte døde 1675, 80 år gammel!

Ryegaard var i Trollernes eje i næsten 100 år. Niels Trolle øgede gårdens tilliggende betydeligt, og da han døde i 1667, 68 år gammel, bestod ejendommen af Ryegaard Hovedgaard, Rye Kirke, Hyllinge Kirke, gårde og huse i Rye sogn, i byerne Jenslev, Langtved og Ejby, i Sonnerup Sogn, i Torkildstrup og Saaby, i Hyllinge Sogn, i Store Karleby, i Kyndeløse, i Lyndby Sogn, i Lille Karleby - og udenfor Voldborg Herred, i Gjævinge, Vridsløse og Udby. Den samlede skat af godset var 356 Daler.

En storsindet kvinde.
Niels Trolle byggede det nuværende Holsteinborg, og har næppe boet i Johanne Oxes bindingsværkshuse, men han byggede den nuværende kørestald på Ryegaard i 1656. På gavlen står hans forbogstaver Hr Niels Trolle, samt hans første kone Salig Mette Rud og hans anden kone Helle Rosenkrantz, samt årstallet 1656. - Helle Rosenkrantz må have været en storsindet dame! Niels Trolle var kirkeværge for Roskilde Domkirke, og ligger begravet her i sit eget kapel.

Niels Trolles søn Holger arvede efter faderen i 1667, men døde i 1680. Holgers søn Christian arver nu gården og dør 1709. Hans enke Hildeborg, født Gyldenstjerne, er herefter ejer til sin død i 1734. 

Rosenholm og Ryegaard
Hildeborgs moder var Elisabeth Rosenkrantz, datter af Erik Rosenkrantz til Rosenholm. Elisabeth arvede efter faderens død Rosen-holm. Hun dør i 1721, og hendes datter Hildeborg arver nu Rosen-holm. Hildeborg sælger Rosen-holm i 1726 til Erik Rosenkrantz's søn Iver, der året efter Hildeborgs død af hendes søn Knud Trolle, købte Ryegaard for 28.000 Rigsdaler. Ryegaard og Rosenholm blev nu atter forenede og havde samme ejer i 70 år

Kvinderne arver
Med Ivar Rosenkrantz fik Ryegaard atter en navnkundig ejer. Ejendommeligt er det at se, hvorledes slægten Rosenkrantz lige siden Grevefejdens tid har været knyttet til den gamle bispefogedgård. Den arves af slægtens kvinder, glider over til andre slægter, der tager hustruer af Rosenkrantzernes slægt, og ligger så efter køb fast i slægtens eje i 100 år, for så at overgå som stamhus til Skeelernes slægt under navnet Stamhuset Rosenkrantz.

Ryegaards størrelse opgives i Iver Rosenkrantz's skøde af 2. aug. 1735 således:
Hovedgården (ny matr.) ca. 37 tønder hartkorn, skovskyld 6 tdr., Rye By 50 tdr., Rye kirketiende 24 tdr., Hyllinge kirketiende 56 tdr., kirkejord 2 tdr., bøndergods 238 tdr. og skovskyld 5 tdr. med vind- og hestemøller.

Iver Rosenkrantz opbyggede Saaby Kirke og skænkede 1736 Rye Kirke en klokke og Sæby Kirke altertøj 1745. Den 17. juli 1741 stiftede han et hospital i Vellerup. Dokumentet er dateret Egholm, hvor han sikkert har boet under sine ophold på de sjællandske godser. Det var ligeledes sikkert ham, der opbyggede Egholm og forsynede det med tårne. Familietraditionen beretter, at hans søn Frederik Christian, der som barn havde fået en irettesættelse på Egholm, da han arvede gården lod den nedrive, for at der ikke skulle blive sten på sten tilbage af det sted, der havde været vidne til hans skændsel!

Hyllinge Kirke ødelægges.
Iver Rosenkrantz ejede betydelige ejendomme, foruden Rosenholm, Ryegaard og Egholm med Krabbesholm, tillige en tid en part i Gavnø, strøgods på Fyn, andel i Lungholm, Balsskov i Jylland og Vosnæsgaard. Han døde 13. nov. 1745 og hans enke Charlotte Amalie, født Skeel, fik Ryegaard på livstid. Hun var stærkt interesseret i de sjællandske godser og tog det løfte af sin søn Frederik Christian Rosenkrantz, at han skulle oprette et Stamhus af dem. Dette skulle tilfalde hendes slægt Scheelerne fra Gammel Estrup. (Skeel og Scheel er samme slægt).

Den 3. marts 1761 blæste tårnet på Hyllinge Kirke om og ødelagde kirken.  Charlotte Amalie fik lov til at lade den tække med strå den 17 september 1762. Samme år døde hun.

Intet nyt under solen.
Der skulle gå 42 år før Charlotte Amalies ønske om at oprette Stamhuset Rosenkrantz til fordel for hendes slægt på Gl. Estrup. Men det lykkedes!

Dette sammenholdt med utallige andre beretninger gennem historien, "siden Arilds tid", leder tanken hen på, at pigerne altid har haft overordentligt meget indflydelse på tingene, stort som småt!

Der er stadig ikke så meget nyt "under solen".

Fortsættes i Ryegaards historie fra år 1770
(Eftertryk kun med forfatterens tilladelse)