Til hovedsiden
Familiejuletræstur på landet
Hent jeres eget juletræ på Ryegaard Gods og få en dejlig vinteroplevelse med i købet. I weekenderne op til jul sælges der juletræer fra Ryegaard Park fra kl. 10 - 16.

I 2009 åbner salget den 1. søndag i advent, 28. - 29. november, fortsætter 5. - 6. december, 12. - 13. december og slutter i
weekenden 19. - 20. december.
 
Fæld selv eller køb et fældet træ
Mange familier bruger en dag i skoven for at finde det helt rigtige juletræ. Transporten ud til granplantagerne foregår med hestevogn, og under turen er der god tid til at nyde stilheden og den vinterprydede skov. Ude i plantagerne går der lang tid med at udvælge og fælde den smukkeste Nordmannsgran. En familie på fire kan bruge lang tid på at finde det flotteste juletræ, og børnene kan slet ikke få dem store nok! For at lette hjemtransporten og skåne bilen, bliver træerne pakket i net, så de fylder mindre.

Trænger man til at få varmen efter hestevognsturen kan der købes gløgg/chokolade og æbleskiver i det gamle Brandsprøjtehus i Parken, hvor man også kan købe allerede fældede træer.

Skovens egen julepynt
Efter juletræet er fældet kører man tilbage til Ryegaard Park, hvor der er opstillet mange juleboder med salg af pyntegrønt, mistelten, buxbom, kogler og andet fra skoven. Der er også salg af juletræsfødder, håndlavet julepynt og håndmalede julekugler, der dekoreres efter kundens ønsker. Der vil også være boder med kunsthåndværk og produkter lavet af uld.

Firmajuletræsarrangementer 
Vi tilbyder også juletræsfældning for firmaer og større grupper, som ønsker at give sine medarbejdere en speciel juleoplevelse. Her får I lokaler, hestevogne og omgivelserne helt for jer selv. Klik her for at se mere. 
Dyrkning af juletræer
På Ryegaard har vi dyrket Nordmannsgran juletræer siden 1950erne. Vi har omkring 100.000 juletræer i produktion. Træerne dyrkes både i skoven og på landbrugsjorden. Dyrkning af juletræer er en specialiseret produktion, der kræver en stor investering, omhu med pasningen, tålmodighed og held.

Der går 10 år fra man planter et lille juletræ, til det kan fældes, så de juletræer, der fældes i 2008, er plantet som 3-årige i 1998-99.

Økologiske juletræer
Vi sælger også statskontrollerede økologiske Nordmansgran juletræer, men ikke som fæld selv. 

Hestevogne
Til at hente juletræet i granplantagen vil der være hestevogne til at transportere familien og træet. Hestene er alle i god træning, for det er en stor belastning at trække 15-20 personer (og et antal træer) en hel weekend. Kuskene, der kører på Ryegaard, er gode til at omgås både dyr og mennesker, og kan også  finde på at forlange en julesang af passagererne. Hestevognene er især en stor oplevelse for familiens yngste. Klik her for at læse mere om hestene på Ryegaard.

Glögg og æbleskiver
Der kan købes glögg og æbleskiver i det gamle Brandsprøjtehus, hvor godsets brandsprøjte oprindeligt havde sin placering.

Vildt
Der kan købes grydeklare og frosne vildænder og fasaner. Desuden kan man i visse perioder købe fasaner og ænder med fjer samt råvildt. Står man og mangler en god julegaveide kan vi tilbyde "Oldfruens Vildskogebog" med markedets bedste vildtopskrifter. Sælges også fra vor hjemmeside, klik her.

Klik her for at læse om julearrangementet Børnehavedag 2007

Klik her for at downloade folderen: "Juletræssalg på Ryegaard 2008"

Klik her for at se 360 graders billeder fra juletræssalget.
Udskriv denne side
Til sidetop